Heksejægerens bytte af Pernillie Eybye

Heksejægerens bytte er første del i en ny fantasy trilogi, Dragernes konge, skrevet af Pernille Eybye og Carina Evytt. Første del er skrevet af Pernille Eybye, næste del; Gøglerkongens sværd, er skrevet af Carina Evytt og tredje og sidste del er skrevet af begge forfattere. Det er en high fantasy serie med både venskab, kærlighed og familie – og så selvfølgelig en hel del magi.

Heksejægerens bytte finder sted i Perina. For blot tyve år siden blev kong Timodan dræbt af en magiker og siden da har magikere – nu kaldet hekse og troldmænd – været uønskede. Magikere bliver henrettet, der er ingen hjælp at hente og selv små børn, som på ingen måde kan have noget at gøre med drabet på kong Timodan, bliver straffet.
Det er forfærdelige kår vores karakterer lever under og du kan ikke andet end ærgre dig. Der er så mange magikere, flere end man i første omgang regner med – og ingen af dem må leve. Du må ikke engang hjælpe dem for det kan også få dig dræbt.

Heksejægerens bytte er lidt over 600 sider lang, hvilket tit resulterer i at der ikke sker noget før man er langt over halvvejs. Det første lange stykke opbygger tit verdenen og introducerer karaktererne – og det gør Heksejægerens bytte for så vidt også. Dog sker der noget allerede fra første side og vi bliver derfor suget ind i historien fra første færd. Jeg er imponeret over at historien begynder så stærkt. Desværre er tempoet i sidste halvdel af bogen langsommere end første halvdel og jeg mistede lidt interessen der.
Jeg er ked af at vi ikke får mere at vide om verdenen end vi gør for jeg ved ikke særlig meget om Perina selvom jeg nu har læst 600 sider i den verden. Jeg ved meget om karaktererne og deres vilkår men en stor del af fantasy, for mig, er verdenen. Jeg håber at Gøglerkongens sværd lader mig rejse dybere ind i Perina.

Taysin og Lill er vores to hovedpersoner i Heksejægerens bytte. Begge har en vis mystik over sig og gemmer på mere end man lige regner med. Lills mystik bliver hurtigt forklaret mens Taysins mystik følger ham længere. Vi møder også Deen, som er en anden vigtig karakter. Taysin betragter ham som sin, næsten jævnaldrende, lillebror. Deres forhold er fantastisk og jeg nød at lære dem at kende. Deen har ikke haft det helt nemt, og har det egentlig stadig ikke nemt, men du kan ikke andet end at smile med ham. Taysin er mere tilbageholdene men de bringer det bedste ud i hinanden. Lill betragtes som landsbyens tosse selvom hun er både klog og sød. Hun har sine særheder men jeg synes bare at det gør hende mere charmerende. Jeg elsker de 3 karakterer og jeg håber at vi møder dem igen i konklusionen.
Der er ikke alder på karaktererne, vi ved at Deen er to år yngre end Taysin, men ellers bliver der blot sagt at de er voksne. Jeg forventede at dette ville gå mig på nerverne i løbet af bogen, men jeg er faktisk utrolig glad for det! I Morika havde jeg svært ved at se bort fra at karaktererne er 16 selvom de betragtes som værende voksne i den verden. Jeg kunne se karakterene som værende voksne – selvom de måske ikke er voksne ifølge vores standard. Jeg sætter virkelig pris på det, for det har helt sikkert hjulpet mig med at nyde bogen mere.

Nogle af hændelserne i Heksejægerens bytte er forudsigelige, men der er altid et tvist som gør at du aldrig kan forudsige 100% hvad der sker. Derudover er der også visse passager hvor man lige må gå tilbage og læse hvad der egentlig skete, for det gik simpelthen så hurtigt.

Man kan decideret mærke oprøret i Perina ulme, men man kan også mærke det pres der ligger over hele landet. Atmosfæren er til at tage og føle på og da jeg var lidt over halvvejs – og havde læst i en del timer – blev jeg nødt til at lægge bogen fra mig. Det blev for meget og jeg blev meget påvirket af historien. Du kommer hurtigt tæt på karaktererne, hvilket på ingen måde gør det nemmere, og det er hårdt at se dem lide som de gør.

Jeg har allerede Gøglerkongens sværd på hylden så jeg kan få den læst inden for den nærmeste fremtid! Jeg elsker at bøgerne finder sted i samme verden men ikke omhandler samme karakterer. Man ser ikke meget af det i Danmark og jeg er så glad for at der begynder at komme mere af det.

Alt i alt er Heksejægerens bytte en virkelig god bog med en masse gode temaer men sidste halvdel af bogen var måske lidt for lang.

 

 

Heksejægerens bytte (Dragernes konge, #1) af Pernille Eybye. Udgivet af Tellerup i oktober 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. 606 sider. 4 ud af 5 stjerner.
Køb bogen på plusbog, saxo eller Tellerup.dk

1 kommentar

  1. […] konge som er skrevet af Carina Evytt og Pernille Eybye. Jeg anmeldte første bind, Heksejægerens bytte, i begyndelsen af året og jeg er nu klar til næste bind i serien som de to forfattere […]

Skriv et svar

CommentLuv badge