Førsteelskeren af Leonora Christina Skov

*Reklame* Anmeldereksemplar fra forlaget

Førsteelskeren var den sidste roman af Leonora Christina Skov som jeg ikke havde læst, og det var desværre ikke min favorit. I Førsteelskeren møder vi Nat Kaminski, en stor romanforfatter men også noget af en idiot; Veronica Lake, en sangerinde i band som har været sammen med Kaminiski og nu prøver at give ham en ny, stor historie at skrive; Gina, Veronicas bedstemor ;samt Angelika/Rosa som er en ulykkesfugl. Selv med det persongalleri var det ikke svært at følge med, for Leonora har, som altid, givet hver eneste karakter særpræg og dybde. 

Selvom det på mange måder var historien om Veronica, var Gina en af mine favoritkarakterer at lære at kende. Hendes historie er fortalt gennem breve skrevet til Veronicas mor, Lulu og den er yderst interessant. Hverken Gina eller Lulu har haft de bedste vilkår og det er uden tvivl noget Veronica er blevet ramt af, selvom hun dog er en stærk kvinde. Ginas historie fængslede mig, og jeg vendte tit siderne i håbet om at mere af hendes historie kom. Det er uden tvivl et tragisk liv hun har levet, men hendes humor i hendes alderdom er det hele værd. Gennem Ginas historie lærer vi også om Lulus unge år, og det kan ikke ligefrem siges at blive meget bedre end Ginas. Selvom Nats del af bogen på mange måder fyldte mere, så var det Ginas jeg læste videre for. 


     At læse romaner er at overgive sig til det uperfekte. De bøger, man kan sige mindst om, er sjældent dem, der sætter størst spor. De

     mest interessante er dem, der er i stykker. Ligesom gamle huse. Man går fra rum til rum og prøver at regne ud, hvad i alverden
     ejeren har forestillet sig. Men nogle gange falder rummene sammen om ørerne på en. Man får taget i hovedet og falder gennem
     etagerne. Og så tænker man: Måske er det på tide at jævne huset med jorden og bygge noget nyt? 

Nat Kaminski er en idiot, længere er den virkelig ikke. Han går i seng med dem han kan og vil, og selvom han havde et forhold med Veronica, og egentlig stadig har følelser for hende, ville han ikke kendes ved det i offentligheden da singlelivet var bedre for hans image. Han er ikke bange for at sige sin mening, hvilket jeg egentlig beundrer, men det lader snarere til at være, at han er fuldstændig ligeglad med alle andre og kun tænker på sig selv, fremfor at være ligeglad med hvad andre tænker om ham – og det er nok ikke vejen frem. Han er ikke glad for feminister, hvilket jeg altid læste med et smil på læben da Leonora selv er feminist. Det virker endda til at Leonora har lavet et satirisk indslag med sig selv i mente som jeg sad og grinte lidt af. Kaminiski kritiserer også ofte anmeldere, hvilket Leonora igen er – eller i hvert fald var indtil *Den, der lever stille tog Danmark med storm – og meget af det kunne jeg nikke genkendende til som bogblogger og -anmelder. 

Jeg er vild med bøger som omhandler forlag, forlagsverdenen, forfattere og bøger, og Førsteelskeren indeholder alt dette. Den er ikke nær så satirisk som *Den store pris af Edward St. Aubyn men den skal uden tvivl læses med et smil på læben og tungen lige i munden. Hvis jeg ikke havde kendskab til Leonoras person er det muligt at jeg ville være mere fjendligt stillet, da Kaminskis karakter virkelig prikker til bl.a. feminister, men også kvinder generelt. Alt i alt nød jeg dog bogen, omend ikke nær så meget som *Den, der lever stille*Hvor intet bryder vinden eller *Silhuet af en synder.



Førsteelskeren af Leonora Christina Skov. Udgivet af Politikens forlag i juni 2018. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. udgivet i 2012. 404 sider. 3.5 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

CommentLuv badge