Fine fornemmelser af Julian Fellowes

*anmeldereksemplar fra forlaget

Fine fornemmelser er skrevet af manden bag Downton Abbey som jeg knuselsker (og filmen kan også anbefales). Bogen her foregår dog i 1990’erne og følger Edith som gifter sig over evne og hvordan hun tilpasser sig sit nye liv som grevinde. Fine fornemmelser udkom for første gang i 2004 under titlen Snobs. Jeg nød historien omend jeg ikke var nær så fængslet som jeg havde håbet.

Fine fornemmelser er min første bog af Fellowes og forlaget var endda så søde at sende Belgravia min vej også så når først den er læst får i også mine tanker om den. Det tog mig lidt tid at blive fanget af historien men jeg endte med at læse store stykker ud i ét da jeg først var blevet opslugt. Edith er klart historiens hovedperson og det er hendes historie vi primært følger, men den er kun fortalt udefra og vi får aldrig historien fra hendes perspektiv. Fortælleren er en ven af Edith, og selvom det klart giver noget til historien da han bliver inddraget i intrigen undervejs, så ville jeg ønske at vi fik noget fra Ediths synsvinkel.
Vi får selvfølgelig også en stor del af den egentlige fortællers historie undervejs i og med at han fortæller Ediths historie og jeg synes hans historie var interessant at følge på sidelinjen – jeg ved ikke hvor spændende bogen havde været hvis den kun var fortalt af Edith men for mig burde det i hvert fald være en del af historien.

Der var en del kommentarer til vægt undervejs da vi har en karakter som er en stor mand. Selve beskrivelsen af ham var dog alt andet end hensigtsmæssig men det var udelukkende når vi var ved Edith og jeg forstod efterhånden at det var hendes fordomme og tanker men fortællestilen gør det ikke altid nemt at finde ud af når det ved Edith aldrig bliver jeg-fortæller men fortalt af en 3. persons fortæller. Det giver derfor et indtryk af at det er forfatterens holdninger.

Jeg blev fanget af historien undervejs, men det som altid bragte mig ud af den var Edith og hendes personlighed. Mit største problem med bogen er vitterligt måden den er fortalt på fordi de ting jeg ville ønske var ændret eller var med alle kunne ordnes med tilføjelsen af Ediths synsvinkel. Hvorfor er hun som hun er? Hvad tænker hun rent faktisk om det hele? Vi får en smule undervejs men for mig føles det ikke oprigtigt når det er fortalt af 3. persons fortælleren når vi stadig har en jeg-fortæller med.

Jeg havde virkelig set frem til at læse Fine fornemmelser og det var uden tvivl en fin læseoplevelse, men der er tydeligvis ting jeg ville ændre eller ønskede mig af historien.

Fine fornemmelser er et interessant portræt af 90’ernes engelske overklasse men jeg ville ønske at vores hovedperson også havde fået tid til at fortælle sin historie fremfor at blive fortalt om, for mig resulterede det i en tydelig distance som gjorde at jeg ikke fuldt ud kunne nyde historien.




Fine fornemmelser af Julian Fellowes. Udgivet af Hr. Ferdinand under Politikens forlag d. 3. september 2019. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; Snobs. Orig. udgivet i 2004. 365 sider. 3 ud af 5 stjerner.

2 Replies to “Fine fornemmelser af Julian Fellowes”

  1. Jeg har ikke læst ‘Fine fornemmelser’, men er netop blevet færdig med ‘Belgravia’. Jeg synes den var virkelig god, omend den nok sagtens kunne tåle at have været barberet nogle sider ned, men jeg oplevede ikke de kritik-punkter, som du har i forhold til ‘Fine fornemmelser’. Så det kan være at ‘Belgravia’ lige falder i din smag 🙂

    1. Ej hvor lyder det altså godt! Jeg vil glæde mig til Belgravia endnu mere så. Der går nok heller ikke lang tid før jeg går igang. Mange tak Sidsel 🙂

Skriv et svar

CommentLuv badge