Eviglivet af Gena Showalter

Eviglivet af Gena Showalter

*Reklame* Anmeldereksemplar fra forlaget.

Eviglivet er sidste bog i Evigt Liv-trilogien af Gena Showalter som foregår i en verden hvor man vælger hvilken virkelighed man vil bo i, i efterlivet – eller efter ens Førstedød. Jeg kunne slet ikke få nok af første bog, men det er, for mig, gået stødt ned ad bakke siden. Der vil være spoilers for de to tidligere bøger i serien; *Førstelivet og *Livsblod.

De to første bøger i serien er fortalt udelukkende fra Ten, mens denne fortælles af både Ten og Killian. I begyndelsen tænkte jeg at det varslede lidt om slutningen, men det blev hurtigt smidt i baghovedet da historien tog over og jeg bøvlede min vej igennem. Jeg synes ikke at Killians stemme adskilte sig forfærdelig meget fra Tens, hvis ikke der et navn i toppen af hver kapitel ved jeg ikke hvor lang tid det havde taget mig at finde ud af det og dernæst gætte mig vej igennem hvornår det var Ten og hvornår det var Killian i resten af bogen. Jeg kan godt se ideen med de forskellige perspektiver, men det er ikke gjort særlig godt hvis i spørger mig.

Evigt Liv– trilogien er en af de serier som forsøger at hjælpe dig med at huske hvad der skete i de andre bøger. Den har en gloseliste i begyndelsen og undervejs forsøger den også at opridse hvorfor noget har betydning og hvorfor. I starten var jeg glad for det, fordi den bog der står tydeligst for mig uden tvivl er *Førstelivet, men det blev hurtigt for meget. Der er et tidspunkt hvor Ten skal iføre sig en Skal og hun forklarer hvordan der er de her hylstre, kaldet Vulls, til våben. Og min forklaring er næsten ordret, for der bliver sagt, eller skrevet, at de er kaldet Vulls og for mig læses det som en førstebog og ikke som halvvejs i sidste bog. Den naturlige måde at opsummere ting fra de tidligere bøger blev derfor skudt i sænk der, og der er også andre ting som for mig er mystiske.

Selvom jeg ikke var den største fan af *Livsblod, kendte jeg i de mindste de karakterer der var med. Ja, karakterer udvikler sig – det skulle de i hvert fald gerne – men igennem størstedelen af bogen havde jeg svært ved at kende Ten, og Killian er ikke sig selv – af gode grunde – men han bliver stadig en helt anden person til slut. Der er meget få karakterer som jeg kunne genkende hvis ikke der var navne på, for er du gal de har ændret sig. Selv det de siger er så ulig de karakterer jeg var glade for i de to tidligere bøger at jeg til tider skulle minde mig selv om hvem der var hvem eller kigge tilbage og tjekke hvem der sagde hvad.

Eviglivet er 477 sider lang, og jeg tror kun at jeg for alvor var glad for de sidste 50 sider fordi slutningen var nær. Jeg fandt andre bøger at læse fremfor at åbne denne eller også scrollede jeg rundt på mobilen eller var på youtube. Den var så tæt på at fremkalde en reading slump, eller læsetørke, at jeg blev nødt til at sætte mig ned og læse resten, fordi jeg ikke kunne udsætte det længere.

Da jeg påbegyndte serien var jeg overbevist om at det ville blive en af mine nye yndlingsserier fordi jeg simpelthen var så fængslet og glad for den første bog, men det holdte desværre ikke – end ikke igennem anden bog. Ideen er fed, men de to sidste bøger føles ikke nær så gennemførte som første bog. Historien i denne sagde mig heller ikke det store, hvilket virkelig ikke er hvad man ønsker sig af en konklusion.




Eviglivet (Evigt Liv, #3) af Gena Showalter. Udgivet af HarperCollins DK i oktober 2018. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; Everlife (Everlife, #3). Orig. udgivet i februar 2018. 477 sider. 3 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

CommentLuv badge