Dragerne af Julie Kagawa

Dragerne er en bog jeg længe har været interesseret i. Jeg er utrolig glad for fantasy, og bøger om drager er ikke altid til at finde. Dragerne handler om drager forklædt som mennesker! Jeg var meget spændt på hvordan det ville fungere, og jeg synes det fungerer fint. Jeg er dog ked af at den til tider er mere ‘realistisk fiktion’ end egentlig fantasy.
I forhold til at det bliver en serie på 5 bøger er der ikke meget fantasy over den, jeg håber dog at det viser sig at være en måde at vænne os til tanken om drager i menneskeform og ikke tendensen i hver eneste bog!

I Dragerne møder vi Ember og Dante. De er tvillinger, men ikke i den gængse forstand; de blev udklækket på samme tid og blev derved hinandens bedste ven og tvilling. Det er meget uhørt at en drage lægger mere end ét æg, så Ember og Dante er et special tilfælde. Ember og Dante er drager af Talon, som er en stor organisation af drager. Enten er du Talon eller omstrejfer;

 

… en omstrejfer. En drage som af uransagelige årsager, havde brudt alle bånd med Talon og nu var på flugt. Det var den eneste forbrydelse, som man under ingen omstændigheder ville tilgive.

 

Udover omstrejfere og Talon – som alle er drager – har vi også Skt. Georgs orden som er dragernes store fjende. Skt. Georgs orden er mennesker hvis store mål i livet er at dræbe drager. Garrett Xavier Sebastian, som vi møder tidligt i bogen, viser sig at være fra Skt. Georgs orden og hans mål er derfor at dræbe Ember.

Historien bliver fortalt fra flere forskellige vinkler; dog primært af Ember og Garrett. Begge er soldater så deres stemmer er til tider meget ens, Embers går dog til tider helt over i den anden side hvor hun bliver den typiske teenage pige som vi ofte møder i den realistiske del litteraturen.
Jeg synes det er fint med de forskellige synsvinkler, selvom det en gang imellem er svært at skelne dem fra hinanden.

Som jeg nævnte i ved første blik tog det mig forholdsvis lang tid at indse, at Ember er en pige. Jeg havde forstået at hende og Dante var tvillinger og 16 år i deres menneskeskikkelser, men det var ikke før at der blev nævnt et smykkeskrin og en bikini at det gik op for mig, at Ember er en pige. Du er dog overhovedet ikke i tvivl senere hen, da hun forvandles til vores gængse teenage pige som er splittet mellem to drenge. I det mindste var der ikke noget insta-love hvor de falder hovedkuls for hinanden ved første blik, men trekantsdrama er der i hvert fald! Det tager langsomt til igennem bogen og Ember er egentlig ikke afklaret da bogen slutter, det er jeg i hvert fald sikker på at hun ikke er.
Med hensyn til trekantsdramaet har vi Garrett og en omstrejfer, den ene tiltrækker hendes menneskeside og den anden hendes drageside. Det er lidt for typisk for mig.
Jeg synes dog at hun er en fed karakter som ikke er bange for at tage kampen op. Selvom hun er lidt bange eller skræmt ryster hun det hurtigt af sig og bliver den stærke drage som jeg beundrer. Jeg glæder mig til at se hende vokse gennem serien.

Endnu en gang vil jeg nævne at den hælder for meget til realistisk fiktion end fantasy i min bog, for der er ikke særlig fantasy i den. Jo, de er drager i menneskeskikkelse og vi får da lidt træning at se fra Embers side, men i forhold til det indtryk man får fra omslag, titel og resumé får du det ikke i så stor en grad. Jeg ville betegne det som ‘low fantasy’ hvor jeg havde forventet ‘high fantasy’ – som foregår i vores verden.

Dragerne har en meget langsom start, det tager lang tid at komme ind i historien og den føles som en gængs sommerbog størstedelen af tiden. For det er virkelig en sommerbog! Handlingen finder sted om sommeren og der er snak om fester, strandture, surfing og drenge. Ikke at jeg ikke kan lide sommerbøger, men det var ikke hvad jeg havde ønsket af denne bog!
Der er meget fokus på Embers integration i samfundet frem for alt andet. I forhold til starten hvor at der var særlig fokus på Ember og Dantes søskendeforhold havde jeg håbet at det ville være tendensen gennem bogen, og serien. Selvom det tegnede godt i begyndelsen var det næsten ikke eksisterende til slut. Det synes jeg er lidt ærgerligt! Specielt når der er så meget fokus på kærlighedsaspektet i bogen.

Så alt i alt er det en fantasy bog som ikke helt fortjener betegnelsen fantasy! Forhåbentlig bliver der rettet op på det i næste bog Rebellerne som udkommer d. 1 september i år!
Jeg har dog stadig givet den 4 ud af 5 stjerner fordi jeg nød at læse den, den kom på et tidspunkt hvor det var ligepræcis det jeg havde brug for.

 

 

Dragerne (Sagaen om Talon, #1) af Julie Kagawa. Udgivet af HarperCollins Nordic i maj 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel: Talon (Talon, #1). Orig. udgivet i 2014. 408 sider. 4 ud af 5 stjerner. 

2 kommentarer

  1. […] Julie Kagawa er ligesom de fleste andre forfattere utrolig sød og charmerende. Hun er for tiden i gang med at skrive den 5. og sidste bog i Talon sagaen som omhandler drager i menneskeskikkelse. Selvom det, nu, er ret indlysende fortalte hun at serien er meget inspireret af Romeo og Julie da der er denne forbudte kærlighed og meget mere – som jeg ikke vil afsløre. Hun fortalte også hvordan hun fandt det svært at skrive fra flere forskellige perspektiver og tit måtte omskrive scenerne fordi et andet perspektiv bare passede ind. Selve eventet blev afholdt i forbindelse med den danske udgivelse af 2. bog i serien; Oprørerne. Jeg læste første bog i Talon tilbage i sommeren og jeg var ikke helt blæst væk, i kan læse mere om det her. […]

  2. […] Julie Kagawa er andet bind i Sagaen om Talon, som er en serie på hele 5 bøger. Jeg læste Dragerne, første bind, tidligere på året i 2016 og jeg var skuffet. Oprørerne var ikke meget bedre, og […]

Skriv et svar

CommentLuv badge