Darlah – 172 timer på månen af Johan Harstad

Jeg har længe været interesseret i at læse Darlah, eller som den så fint hedder på engelsk; 172 hours on the moon. Jeg opdagede ved et tilfælde at Klim oversatte og udgav den i år, så jeg måtte skynde mig at skaffe et eksemplar.
Jeg har altid vidst at den foregik på månen og at det derved var en science fiction bog, men det viser sig dog at det egentlig er en gyser som foregår på månen. Ikke at det skulle afskrække mig for at læse bogen!

Jeg vil, endnu en gang, drage brug af første stykke af resuméet;

 

Det er over 40 år siden, at NASA sendte mennesker til månen. Nu vil de gøre det igen. For at vække interesse for projektet og sikre sig økonomiske støtte lancerer de en international lodtrækning. Tre unge mennesker kan vinde en rejse til månebase Darlah 2, hvor de skal opholde sig en uge.

 

De tre unge teenagere vi følger er; Mia Nomeland, Midori Yoshida og Antoine Devereux.
Mia er 16 år gammel og kommer fra Norge, som jeg nævnte i ved første blik irriterede Mia mig grænseløst. Hun er sur på alt og alle og selvom nogle teenagere har et gennemtrængende had til omverdenen er det ikke noget jeg har lyst til at læse om. Jeg blev hurtigt træt af Mias stemme selvom hun forbedrede sig som historien gik.
Midori er 15 år gammel og kommer fra Japan. Hun vil for alt i verden gerne til New York og ser denne lodtrækning som muligheden for det. Hun er egentlig ligeglad med at komme til månen, hun vil bare væk fra det liv hun har nu og drømmen er New York. Jeg har egentlig ikke nogen følelser omkring Midori, for mit vedkommende kunne hun godt være udeladt.
Antoine er 17 år gammel og kommer fra Frankrig. Selvom jeg egentlig godt kunne lide at følge ham var han i bund og grund lidt creepy. Han overvåger sin ekskæreste som forlod ham for en anden fyr. Antoine fandt jeg dog helt klart som en af de bedste karakterer i bogen, hvis ikke den bedste, og jeg kan ikke helt sætte min finger på hvorfor, måske fordi han behandler sin omverden bedre end Mia?
Jeg var stor fan af venskabet mellem de 3 som stille vokser gennem bogen. De er jævnaldrende og selvom det er to teenage piger var der ikke de store problemer. Jeg tror også at det var omkring det punkt hvor jeg blødte en smule op for Mia for hun blev, af mangel på bedre ord, rar i deres selskab.

Prologen er nok den bedste del af bogen, efter min mening. Jeg beskrev den i ved første blik som science fiction møder Dan Brown og det er stadig den bedste måde at beskrive prologen på! Da Vinci mysteriet og Engle og dæmoner er stadig på min liste over de bedste bøger jeg nogensinde har læst, så det er egentlig en utrolig stor kompliment. De 6 sider som prologen varer fangede mig mere end resten af bogen tilsammen.

Selvom prologen er utrolig stærk og fangede mig med det samme er det noget helt andet med resten af bogen. Det tog lang tid før vi egentlig kommer igang; i starten følger vi Mia, Midori og Antoine optil lodtrækningen og derefter til træning og undervisning og da vi endelig når halvvejs igennem bogen er de i raketten på vej til månen, som er en rejse på 4 dage.
Jeg fandt tiden i rummet og på månen interessant, men jeg var stadig ikke fanget. Der var intet som afholdte mig fra at lægge bogen fra mig. Det blev lidt mere interessant da der begynder at ske mystiske ting på månen. Jeg håbede virkelig at min intuition ikke holde stik, for jeg vidste jeg ville blive skuffet hvis den gjorde. Hvilket den gjorde. Slutningen forbavsede mig dog en smule men jeg var ærlig talt skuffet over hvad det egentlig ledte op til. Jeg vil selvfølgelig ikke røbe det for jer, men jeg havde i den grad håbet på noget andet.


Jeg elsker også at det ikke bare er tekst! Vi har fx denne reklame for lodtrækningen, der er derudover også plantegninger, billeder og meget mere gennem bogen! Jeg synes ikke altid at billederne gjorde noget for historien men reklamen og plantegningerne er jeg helt vilde med! Det tilføjede noget ekstra og plantegningerne gjorde det mere overskueligt.

Der bliver også nævnt en hjemmeside i bogen; nasamoonreturn.com og det er en rigtig hjemmeside! Det er ikke altid at sådanne detaljer bliver husket, men jeg er stor fan når de endelig gør!

Alt i alt er jeg endt på 3.5 stjerner ud af 5 for selvom den var god havde jeg relativt mange problemer med bogen. Jeg anbefaler den dog stadig for jeg forstår hvorfor mange elsker bogen!

 

 

Darlah – 172 timer på månen af Johan Harstad. Udgives af Klim i dag d. 10 juni 2016. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel: Darlah – 172 timer på månen. Orig. udgivet i 2008. 315 sider. 3.5 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

CommentLuv badge