Darkest Powers af Kelley Armstrong

The Darkest Powers af Kelley Armstrong

Darkest Powers-trilogien er en serie jeg længe har haft lyst til at læse og da serien var på tilbud på Fantasyfestivalen i 2018 var det en oplagt mulighed. Jeg har siden læst de tre bøger og nydt dem nok til at jeg bare må anbefale dem her på bloggen, så her kommer et lille skriv om en serie som på mange måder tog mig med storm.

Jeg er fascineret af ånder og jeg har en svaghed for bøger med overnaturlige elementer, da det var der jeg egentlig fandt min kærlighed til bøger. Darkest Powers har dog været på min TBR så længe jeg kan huske, men jeg har ikke fået skubbet før nu. Første bog passede ind i et læsemaraton jeg deltog i julen over og den overraskede mig uden tvivl.

Serien følger Chloe som er 15 år gammel og hun kan se ånder. Hun bliver dog diagnoseret som skizofren og indlogeret på et gruppehjem for unge med psykiske lidelser. Hun finder dog hurtigt ud af at alt ikke er som det skal være sammen med nogle af de andre unge. Det er nogenlunde starten på serien uden spoilers, men der er så meget mere i det end det. Jeg vil dog holde anmeldelsen her fri for spoilers generelt.


“You took your meds today, right?” he whispered. 
I nodded. 
Then use this jar to save it.” 
Save . . . ?” 
Your urine. If you give them some of today’s tomorrow, it’ll seem like you’re still taking your meds.” 
You want me to . . . dole it out? Into specimen jars?” 
Got a better idea?” 
Um, no, but …” I lifted the jar and stared into it. 
Oh, for God’s sake. Save your piss. Don’t save your piss. It’s all the same to me.” 
Simon peeked around the corner, brows lifted. “I was going to ask what you guys were doing, but hearing that, I think I’ll pass.”


Da jeg gik i gang med The Summoning, første bog, var jeg ikke videre begejstret. Jeg synes det gik for langsomt, men også for hurtigt i forhold til at der ikke skete det store i bogen. Jeg begyndte dog at blive glad for Chloe som er glad for film og ofte tænker i scener og film. “Hvis jeg var hovedpersonen hvad ville jeg så gøre?” og forsøger at dulme nerver og nervøsitet ved at forestille sig at det hele er en film og ikke hendes liv. Hun begynder dog også at reflektere over hvordan hun har synes de piger i film som skriger, fryser eller holder sig ude af kampen fremfor at hjælpe nok gør det rigtige og hun ikke selv er bedre end dem. Det er interessant at se den udvikling hun går igennem og selvom hun også holder sig ude af kampe i ny og næ, så får vi egentlig en god grund til det.

Der var så mange gange under min læsning hvor jeg bemærkede at alt det jeg hader ved ‘det gamle fantasy’ er løst på en fantastisk måde i serien her. Eksempelvis ‘at man sætter sig selv i fare’. Det er en af de ting der generelt har været oppe at vende, for hvorfor gør karakterer i ungdomslitteraturen det? Hvis Chloe gør det har hun en god grund til det, kan forklare hvorfor og vi får hendes overvejelser hele vejen igennem så det er ikke bare fordi hun vil have opmærksomhed eller fordi hun ikke vil lytte på de andre. Vi har ikke insta-love eller en karakter som er ligeglad med alt omkring sig.

Trilogiens andre karakterer er ikke nær så fyldige som Chloe – som bl.a. også er lav, hvilket jeg elsker for jeg er ikke selv højere end 1.60. De har dog alle en tydelig personlighed og jeg har uden tvivl en favorit blandt de andre selvom Chloe uden tvivl er den helt store favorit. De andre karakterer tilføjer dog også en snert af humor og jeg sad ofte og grinede af deres samtaler for er du gal de får sagt eller gjort nogle underlige ting engang imellem.

Chloe er heller ikke bange for at sætte de andre på plads hvis hun føler sig uretfærdigt behandlet. Hun har også forfærdelig mange comebacks som jeg må tage hatten af for. Hun er en umådelig sej karakter som jeg ville ønske jeg havde mødt i mine teenageår, for jeg havde nok opdaget feminisme langt før tid – for Chloe er feminist hvad enten hun ved det findes eller ej. Af en 15-årig at være er Chloe simpelthen så stærk og alt hvad jeg ville ønske jeg havde haft da jeg var omkring den alder.


“Why is it that every time a girl says a guy is bothering her, it’s fluffed off with oh, he just likes you, as if that makes it okay?” 


Jeg læste, nogenlunde, hver eneste af bøgerne i løbet af en enkelt dag. De er simpelthen så hurtigt læst og umulige at slippe. Det er ikke mine nye yndlingsbøger nogensinde, men det er den type bøger som man virkelig nyder under læsningen og er opslugt af og det har jeg det helt fint med. Darkest Powers er uden tvivl en serie jeg vil have i mit klassebibliotek så mine elever har noget fantastisk fantasy at læse på engelsk hvis de lyster.


Serien er oversat til dansk af Carlsen, men så vidt jeg kan se er de udgået eller udsolgt fra forlaget. Biblioteket er dog stadig en mulighed.




The Summoning (Darkest Powers, #1) af Kelley Armstrong. Udgivet af orbit i 2008. Købt på Fantasyfestivalen 2018. 390 sider. 3.5 ud af 5 stjerner.
The Awakening (Darkest Powers, #2) af Kelley Armstrong. Udgivet af orbit i 2009. Købt på Fantasyfestivalen 2018. 357 sider. 4 ud af 5 stjerner.
The Reckoning (Darkest Powers, #3) af Kelley Armstrong. Udgivet af orbit i 2010. Købt på Fantasyfestivalen 2018. 391 sider. 4.5 ud af 5 sider.

Skriv et svar

CommentLuv badge