Charms Extra Credit read-a-thon (O.W.L.s)

*Reklame* Indeholder anmeldereksemplarer, disse er markeret.

I uge 41 blev der afholdt et ekstra læsemaraton i forbindelse med det kommende O.W.L.s (Ordinary Wizarding Levels, læs mere om det her) læsemaraton i april 2019. Maratonet afholdes på de sociale medier med hashtagget Magical Readathon og i kan høre mere om det her. I modsætning til O.W.L.s er dette for extra credit. For hver besværgelse du mestrer (bog læst til at fuldføre udfordring) må du starte på Charms faget én dag før. Så hvis jeg mestrer 4 besværgelser – læser 4 bøger – må jeg starte på Charms bogen 4 dage før næste år. Så er det måske der man tænker, men vi er i uge 42 nu, og det er korrekt. Jeg tog mine O.W.L.s og N.E.W.T.s med kæresten over sommeren og da han var på tur – og derfor ikke hjemme – i det meste af uge 41 valgte vi at rykke det en uge. Vi følger dog stadig de samme regler og udfordringer. 

De fem besværgelser vi kan forsøge at mestre er; 

  • Alohomora: læs den første bog i en serie
  • Accio: øverst på din TBR
  • Rictussempra: kilder dig på den rigtige måde, fanger din interesse etc. (trope, genre, temaer)
  • Incendio: indeholder ‘flames’ eller ‘fire’ i titlen eller på omslaget
  • Lumos: en bog med et lyst omslag


Jeg har brugt et lille stykke tid på at samle min læsestak, og jeg har derfor en del muligheder til de forskellige udfordringer. Umiddelbart bliver det som følger;

  • Alohomora: *Novicen (Påkalderen, #1) af Taran Matharu eller Akata Witch (Akata Witch, #1) af Nnedi Okorafor
  • Accio: *Førsteelskeren af Leonora Christina Skov eller *Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson
  • Rictussempra: ***Daisy Jones and the Six af Taylor Jenkins Reid eller ***Skyward af Brandon Sanderson
  • Incendio: Of Fire and Stars af Audrey Coulthurst
  • Lumos: *#moderneeventyr (antologi) eller Akata Witch (Akata Witch, #1) af Nnedi Okorafor

*anmeldereksemplarer fra forlaget
***digitalt anmeldereksemplar fra Netgalley

Umiddelbart er de bøger som står først dem jeg forventer at læse til udfordringerne, men i tilfælde af at jeg ikke finder dem interessante eller ikke er i humør til dem tænkte jeg at det var rart med lidt muligheder. 



Mandag, dag 1

Jeg fik læst lidt imorges mens manden fik et par timer mere på øjet og jeg gik i gang med *#moderneeventyr som jeg fik fra forlaget under *Fantasyfestivalen i september. Det blev til en 3-4 historier, ud af 10, mens han sov og nu hvor vi har ramt eftermiddagen – og har set lidt Brooklyn Nine-Nine – har jeg færdiglæst min første bog og derved mestret den første besværgelse; Lumos. Den umiddelbare plan er nu frokost og dernæst *Novicen da det også er på mandens læseliste til denne uge. Lige nu læser han dog *Væddermændenes nat og er vidunderligt positiv over den.

Tirsdag, dag 2

Jeg påbegyndte *Novicen i går som planlagt, men jeg fik desværre kun læst en 40 sider. Her til morgen rundede jeg dog de 100 sider i den mens manden sov lidt længere – tegner der sig et mønster? – og jeg har nu kun en 100-120 sider tilbage i bogen. Jeg er utrolig forundret over magisystemet i bogen som minder mig om kortspil eller Pokémon og jeg er helt klart interesseret i historien. 

Og så er *Novicen færdiglæst, min anmeldelse af *Uden håb og *Altid håb er klar til imorgen (så snart billedet er taget i morgen) og aftensmaden er lavet og spist. Nu skal jeg bare udvælge den næste bog i stakken, og indtil videre lader det til at manden har udvalgt *Førsteelskeren til mig og *Novicen til ham selv da han netop har mestret Lumos (Very Good Lives af J.K. Rowling) og Rictussempra (*Væddermændenes nat af Tobias Stenbæk Bro).

Onsdag, dag 3

Tjo. Jeg fik læst en lille smule i *Førsteelskeren og taget billede af *Uden Håb og *Altid håb så anmeldelsen kunne komme op, men ellers ved jeg virkelig ikke hvad jeg har fordrevet tiden med. Vi var hjemme ved min far og spise og så var vi forbi lægevagten her til aften. Men jeg har ikke formået at læse mere end en 20 sider i dag. Forhåbentlig bliver det bedre imorgen. 

Torsdag, dag 4

Klokken er nu 13.30 og jeg har stadig ikke læst mere end et par sider i dag. Jeg overvejer kraftigt at skifte bøger og se om jeg kan komme længere i en anden, for jeg vil gerne udnytte ferien og få læst mest muligt. Så kan jeg altid tage mig tiden til at læse *Førsteelskeren i næste uge. Nu må vi se.

Jeg endte med at gå i gang med Of Fire and Stars for at se om det hjalp og det gjorde det uden tvivl! Jeg fik læst størstedelen af bogen i løben af dagen, men grundet nogle nye piller fra lægen som sløver mig en hel del faldt jeg i søvn et par gange. Jeg endte derfor med at gå i seng med 50-ish sider tilbage i bogen. 

Fredag, dag 5

Fantastisk læsedag! Jeg færdiglæste Of Fire and Stars som det første i dag og jeg gik prompte i gang med Akata Witch af Nnedi Okorafor som jeg netop har færdiglæst. Jeg valgte at læse Akata Witch i stedet for *Førsteelskeren da jeg fik en besked fra biblioteket om at den skal afleveres på tirsdag og den røg derfor øverst i læsestakken. Den er nemlig lån hjem i forbindelse med et indlæg så den var en smule vigtig at få læst. 
Nu mangler jeg dog kun en enkelt bog for at mestre hver af de fem besværgelser og som jeg kan se i forhold til sidetal bliver det nok ***Daisy Jones and the Six af Taylor Jenkins Reid da den er max 360 sider lang mens ***Skyward er over 500 sider lang.

Lørdag, dag 6 

Jeg påbegyndte ***Daisy Jones and the Six fra morgenstunden og kl 14 blev det tid til Dewey’s 24 hour read-a-thon som vi selvfølgelig også skulle deltage i. Det blev derfor den første bog jeg færdiglæst og omkring kl 17 havde jeg vendt sidste side. Desværre var jeg ret skuffet over bogen. Jeg knuselskede The Seven Husbands of Evelyn Hugo men denne fangede mig knap nok. Historien omhandler et fiktivt band og er egentlig en biografi om dem, men jeg var ikke særlig interesseret. 

Med den færdiglæst betyder det dog at jeg har mestret hver eneste besværgelse og jeg har derfor fem ekstra dage til at få læst Charms-bogen når vi deltager i O.W.L.s næste år! 

***Daisy Jones and the Six, *Novicensamt *#moderneeventyr er anmeldereksemplarer

Jeg fik læst 1696 sider i alt og der blev rykket en smule rundt på bøgerne da det kom til stykket. Akata Witch endte med at blive bogen til Accio fremfor *Førsteelskeren eller *Vi har altid boet på slottet men ellers så passede det vist meget fint – og jeg blev endda færdig en dag før. 

Manden blev også færdig om lørdagen så vi kan begge se frem til ekstra tid til Charms-bogen næste år! Han fik læst Novicen (Påkalderen, #1) af Taran Matharu til Alohomora, Arthas af Christie Golden til Accio, Djævelens lærling (Den store djævlekrig, #1) af Kenneth Bøgh Andersen til Incendio, Very Good Lives af J.K. Rowling til Lumos og *Væddermændenes nat (Et varsel om Storm, #1) af Tobias Stenbæk Bro til Rictussempra.


Skriv et svar

CommentLuv badge