Bryster skal hoppe når man hikker af Hella Joof og Karen Thisted

*Reklame* Anmeldereksemplar fra forlaget.

Bryster skal hoppe når man hikker er en samtalebog mellem Hella Joof og Karen Thisted. De har mødtes over flere gange og taget forskellige emner op og det er så bogen består af. Der er både længere og kortere samtaler om de forskellige emner og som man kommer igennem bogen lærer man både Hella og Karen at kende da de deler episoder fra deres liv. Alt i alt nød jeg bogen, men desværre ikke nær så meget som jeg havde ønsket.


Samtalebog –

bog der bygger på og gengiver samtale mellem to eller flere mennesker



Som i måske ved, er jeg ret glad for Hella Joof mens jeg aldrig har hørt om Karen Thisted – det har jeg nok, men hendes navn har aldrig sat fast, og Bryster skal hoppe når man hikker var derfor mit første møde med hende.

Bryster skal hoppe når man hikker var for mig en hyggelig bog som jeg læste over julen når jeg lige havde tid. Det var nemt at hoppe til og fra bogen når jeg havde lidt tid, og jeg blev hurtigt opslugt af deres samtaler igen.


  “Du må aldrig nogensinde spørge mig, om du må noget. For du må alt. Du kan godt spørge, om det passer dårligt ind i mine planer, for
  så kan vi indrette os, men det andet må du ikke spørge om.”



Da 2018 var et omvæltende år i forhold til kærlighed og parforhold for mig, blev jeg ret fanget af deres samtaler om mænd, kærlighed og parforhold. Jeg hæftede mig en hel del ved Hellas udtalelse om det at spørge sin partner om lov til ting, for det er noget der før har virket underligt og unødvendigt for mig, men hvordan skal man helt præcist forklare sin partner hvad man mener med det? Hella har sat ord på noget jeg ofte har tænkt – selvom det ikke er et problem i mit nuværende forhold. Det er dog noget der er vigtigt at huske på, måske også i forhold til tætte venskaber.

Bryster skal hoppe når man hikker er min første samtalebog, og jeg kunne godt finde på at læse flere – specielt hvis det er af Hella og Karen, for de er nu et godt makkerskab! Jeg tror også det er en bog, eller type af bog hvis vi skal være mere generelle, som er fantastisk til lydbog. Jeg havde dog ikke svært ved at finde ud af hvem der sagde hvad, for ikke nok med at det tydeligt står der, så er det bare tydeligt i måden de taler og siger ting på.

Efter *Dage med mildhed, modgang og mirakler følte jeg et noget så grumt Joof-underskud og denne hjalp uden tvivl på det. Det var også fedt at få mere baggrund på Hella og få de mere seriøse sider. Jeg knuselsker Papmaché-reglen men det er uden tvivl noget ala Bryster skal hoppe når man hikker som jeg havde ønsket mig af *Dage med mildhed, modgang og mirakler – hvis det giver mening.

Bryster skal hoppe når man hikker er uden tvivl en bog, der anbefales herfra og jeg håber der kommer flere samtalebøger fra makkerparret.




Bryster skal hoppe når man hikker af Hella Joof og Karen Thisted. Udgivet af Politikens forlag i oktober 2018. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. 261 sider. 4 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

CommentLuv badge