Brev til en nybagt forælder af Chimamanda Ngozi Adichie

Brev til en nybagt forælder eller Et feministisk manifest i femten punkter er Adichies andet feministiske essay. Denne fine udgivelse begyndte som et brev til en veninde, der havde spurgt, hvordan hun skulle opdrage sin datter feministisk. Brev til en nybagt  forælder er derfor Adichies bud på hvordan man er en feministisk forælder, hvordan et ligestillet forældreskab ser ud og hvilke værdier man skal lære sit barn.

 

Jeg er lige så vigtig. Punktum.

 

Bogen, eller det 80 sider lange essay, er bygget op med en del forslag; 15 forslag for at være præcis. Det værste er, at forslagene giver sig selv. At man har brug for at blive mindet om det siger en hel del om hvilket samfund det er vi lever i i dag. Jeg overstregede, gav ret og var forarget undervejs. Adichie er nemlig spot on som sædvanlig! Det er ikke alt vi her i Danmark kan eller skal praktisere, da Nigeria har et helt andet samfund end vi har her i Danmark. Det skal dog ikke afholde os fra at opdrage feministisk, at opdrage vores børn til ligestilling mellem køn.

Adichie sætter undervejs i hendes andet essay en del i perspektiv. Der er nemlig overraskende meget had kvinder imellem og det er jo ikke feministisk – i hvert fald ikke hvis problemet kun gælder for kvinder og ikke for mænd;

 

Hvis man kritiserer X hos kvinder, men ikke kritiserer X hos mænd, så har man ikke et problem med X men et problem med kvinder.

 

Inden jeg modtog bogen læste jeg anmeldelser og hørte om essayet rundt omkring. Et citat der skilte sig ud blandt de mange er den nedenfor. Det gør det meget klart hvor sexistisk udsagnet ‘en kvindes plads er i køkkenet’ egentlig er. Jeg elsker personligt at lave mad, dog synes jeg stadig at udsagnet er noget værre vrøvl. Adichie tager det til et helt nyt niveau med citatet som man ikke rigtig kan argumentere imod, hvilket blot gør det endnu bedre.

 

Madlavningsevner er ikke forudinstalleret i vaginaen.

 

Brev til en nybagt forælder er en viderebyggelse på hvad Adichie startede med Vi burde alle være feministerNogle af punkterne nævnte hun i det tidligere essay og i dette har hun bygget videre på dem og penslet dem ud. Brev til en nybagt forælder er mere håndgribelig end Vi burde alle være feminister, hvor den anden var generel og faktuel er indeholder denne forslag man direkte kan realisere – hvis det altså er det man vil (og det burde man ville). Du kan læse dette essay uden at have kigget på hendes tidligere essay uden problemer, men jeg vil alligevel anbefale at man læser begge. De er så relevante og så rammende at man vil fortryde ikke at læse dem.
Brev til en nybagt forælder eller Et feministisk manifest i femten punkter skiller sig ud fra resten af den feministiske litteratur ved ikke at fortælle hvad feminisme er, hvorfor det er vigtigt eller hvilken betydning feminisme har for vedkommende; punkterne kan, som nævnt, overføres direkte til hverdagen og det er ikke noget man ser ofte – jeg har i hvert fald endnu ikke set et lignende værk i den feministiske del af litteraturen.

Gør jer selv en tjeneste og læs både Brev til en nybagt forælder og Vi burde alle være feminister. De er begge must reads af aller højeste grad på grund af deres vigtighed i vores hverdag.

 

Brev til en nybagt forælder eller Et feministisk manifest i femten punkter af Chimamanda Ngozi Adichie. Udgivet af Gyldendal i marts 2017. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; Dear Ijeawele or A Feminist Manifesto in Fifteen Suggesitions. Orig. udgivet i marts 2017. 83 sider. 5 ud af 5 stjerner. 
Køb bogen på bl.a. saxo, plusbog og forlagets egen hjemmeside.  

Skriv et svar

CommentLuv badge