Blændende højder af Katharine McGee

Eksemplar modtaget til anmeldelse fra forlaget. Denne anmeldelse vil indeholde spoilers for første bog i trilogien.

Blændende højder er anden bog i Tusinde etager trilogien. Jeg læste Tusinde etager, første bog, sidste år og jeg var overrasket over hvor glad jeg var for bogen. Serien bliver nemlig omtalt som en blanding af Gossip Girl og Pretty Little Liars i år 2118 – en science fiction dramaserie. Tusinde etager satte uden tvivl tonen for Blændende højder og selvom jeg påbegyndte læsningen spændt var jeg desværre ikke underholdt eller interesseret hele vejen igennem. Jeg har stadig planer om at læse konklusionen, og jeg krydser da fingre for at den er bedre end denne, men indtil videre er jeg ret tøvende.

Blændende højder finder sted kort efter slutningen af Tusinde etager og jeg var spændt på at se hvad der ville ske. Tusinde etager sluttede nemlig på noget af en cliffhanger og jeg havde set frem til udgivelsen af Blændende højder. Det føltes dog hurtigt antiklimaktisk da der ikke var de helt store konsekvenser efter Eris’ død. Ja, de er kede af at have mistet hende og Leda forsøger at finde fodfæste hos de andre, men så meget andet er der nu heller ikke sket. Jeg var ærlig talt skuffet, og det uden at have de største forventninger.

I denne bog optræder dog også en ny karakter; Calliope, som kun bringer problemer og intriger med sig. Hun var en spændende karakter som historien skred frem og man kom ind på livet af hende, men jeg kunne nok godt have været hende foruden. Hun gik mig i begyndelsen på nerverne, både hende og hendes mor, og selvom det blev bedre som vi nærmede os slutningen og hun sagde sin mor imod, så er hun ikke ligefrem en karakter jeg ser frem til at møde igen.

Tusinde etager serien er for mit vedkommende meget lig Pretty Little Liars serien. Det er bøger som er interessante nok mens man læser dem men ikke har den største substans eller eftermæle. For mit vedkommende glemmer jeg dem hurtigt igen når de er lagt væk. Problemet med Blændende højder er dog, at hvor den første bog holdte min interesse havde denne umådelig svært ved det. Jeg glemte ofte hvad der foregik i historien og gang på gang var jeg skuffet over hvor kedelig den egentlig var. Jeg kom dog igennem bogen og da jeg stadig har planer om at læse konklusionen – nok på lydbog – er det heller ikke værre. Jeg havde dog betragtet trilogien som en af dem jeg bare har lyst til at læse fordi de holder min interesse og for sit vedkommende er spændende under læsningen, men når det gik så hurtigt ned ad bakke som det gjorde i Blændende højder har jeg svært ved at finde entusiasmen for serien.

Det er så tydeligt når man sammenligner den her anmeldelse med den af første bog at jeg er langt gladere for første bog end anden bog – og sådan er det desværre ofte med ungdomstrilogier. Anden bog er ofte bare ‘fyld’ og jeg er spændt på at se hvorvidt det kunne have været en fordel at det havde været en duologi når konklusionen udkommer eller om der er en mening med galskaben.

Forhåbentlig er konklusionen bedre, for jeg tror ærlig talt ikke den bliver færdiglæst hvis den er mere lig Blændende højder end Tusinde etager.

 

Blændende højder (Tusinde etager, #2) af Katharine McGee. Udgivet af Gyldendal i 2017. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; Dazzling Heights. Orig. udgivet i 2017. 444 sider. 3 ud af 5 stjerner. 

Skriv et svar

CommentLuv badge