Barndommens gade af Tove Ditlevsen

*Reklame* Anmeldereksemplar fra forlaget.

Barndommens gade er muligvis mit første rigtige møde med Tove Ditlevsen – jeg mindes nemlig ikke at have læst andet af hende. I Barndommens gade møder vi Esther som på mange måder er baseret på Tove selv, og oplever hendes barndom og tidlige ungdom i 1930’ernes København. Jeg var desværre ikke den første fan af bogen, men jeg nød den til dels. Mine problemer stammer primært fra Esther og at jeg ikke blev fanget af historien.

Jeg læser dansk på lærerstudiet og vi skal have kendskab til de store danske kanonforfattere og da jeg så at der var nye udgaver af Tove Ditlevsens bøger – eller i hvert fald denne og Gift – tog jeg muligheden for at få lidt af Tove Ditlevsen læst. Jeg har dog aldrig haft den største interesse i de danske kanonforfattere, bortset fra at se hvorfor de nu er kanonforfattere. Jeg påbegyndte derfor læsningen af Barndommens gade af en meget specifik grund, og jeg nød den muligvis mere fordi der ikke var et pres for at kunne lide den eller ej, men bare en nysgerrighed, der skulle stilles.

Da bogen begynder er Esther 12 år gammel og i slutningen er hun i begyndelsen af 20’erne. Hun er en ret flakkende karakter som ikke kan fastholde sin interesse hvis ikke der sker noget med det samme og så har hun et vist behov for opmærksomhed som irriterede mig til tider. Jeg føler ikke at jeg rent faktisk lærte Esther at kende, og det jeg lærte at kende siger mig ikke det store. Hun løj for både forældre og venner, og hun trak sig ikke tilbage eller sagde nej før grænsen egentlig var nået, bare for at se hvad der nu skete. Selv da hun har fundet sig et forhold som hun gerne vil være i, ødelægger hun det for sig selv – selvom hun spørger sig selv undervejs hvad det er hun har gang i. Kort sagt er Esther ikke en af mine favoritter.

I og med at det er socialrealisme er historien karakterdrevet, og da Esther ikke sagde mig det store og jeg ikke rigtig havde så mange andre karakterer at interessere mig for, var det en svær bog at holde interessen for. Jeg, og flere (da jeg har snakket med både studiekammerater og andre bloggere under læsningen) var overbevist om at der ville være et homoerotisk plot, selvom jeg i sidste ende indså at det ikke ville ske da Esther nærmest hungrede efter drenge eller mænds opmærksomhed. Dansk klassisk litteratur har aldrig sagt mig det store og jeg håber at jeg en dag finder noget som jeg er glad for, men det skete desværre ikke denne gang.

Jeg er dog glad for at jeg har læst den, da jeg nu har en lille indsigt i Tove Ditlevsens værker og liv, som efterordet helt klart også hjalp med.



Barndommens gade af Tove Ditlevsen. Udgivet af Gyldendal i oktober 2018. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. udgivet i 1943. 276 sider. 3 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

CommentLuv badge