Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke af Morten Vittrup

Først vil jeg lige nævne det fine omslag! Det var svært at komme igang med bogen, for hver eneste gang jeg fandt den frem brugte jeg lang tid på at beundre omslaget. Det er simpelthen så fint!

Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke møder vi i første omgang Sofía Baéz som er 22 år gammel og ugift. Sofía arbejder i et kloster som fungerer som åndeligt refugium og hospital. En dag bliver en mand bragt ind. Han er blevet fundet på stranden og er åbenbart ankommet på en cedertræsplanke. Vores hovedperson, Victor de la Vega, får en dramatisk entre.
Det viser sig at Victor er glad for litteraturen og findes tit med en bog i hånden. Sofía bemærker dette og føler en vis forbindelse med ham. De begynder da også at snakke om litteratur, deres fælles passion, og et venskab blomstrer. Og det er blot begyndelsen.
Historien strækker sig over hele 3 generationer, fra 60’erne og helt op til nutiden. Jeg vidste på forhånd at den ville spænde sig over lang tid og de 3 generationer, den var dog ikke som ventet på det punkt. Jeg havde forventet at vi fulgte Victor i begyndelsen, derefter datteren, Laura, og til sidst barnebarnet, Marco. At vi ville have 3 forskellige hovedpersoner som hver havde deres del af historien, og på sin vis var det også sådan. Laura og Marcos del var dog forholdsvis korte og ikke i forlængelse af hinanden. For mig var Victor hele tiden hovedpersonen, historien viste hele tiden tilbage til ham, og det sætter jeg egentlig pris på. For mig viser det hvor meget indflydelse ens familie har, ens arv, så det var ikke en dårlig overraskelse.

 

Jeg tror, at alle mennesker har en inderste kerne, noget, der er deres og deres alene. Som man ikke deler med andre. Hvis jeg deler min med dig, må du love ikke at fortælle den videre. Det er min historie. Jeg ønsker ikke at dele den med andre end dig.

 
Victor er en yderst interessant karakter. Han har mange hemmeligheder, og vi får egentlig først afsløret de sidste til slut. Vi kommer altså tættere og tættere på Victor igennem hele bogen, men der er altid flere sten at vende når det kommer til hans fortid. Det forundrer mig dog hvordan vi aldrig kommer helt tæt på Victor, hvor mange hemmeligheder han egentlig har – for han har virkelig mange. Selvom jeg nu har læst om størstedelen af hans liv, føler jeg egentlig ikke at jeg kender ham. Han er badet i hemmeligheder.

For at være ærlig var jeg ikke imponeret eller fanget af historien før jeg kom til stykket om Victors baggrund. Hans begyndelse på livet minder mig om Baris fra Prinsesse Bari. Begge kommer uønskede ind i denne verden, men begge kommer ud ovenpå.
Der skete også et skift i fortæller under delen om Victors baggrund og det bliver tendensen gennem bogen; når vi hører om Victors fortid eller baggrund så bliver det fortalt i 1. person. Resten af historien er fortalt i 3. person.
Lauras del var dog også underholdene. Der var et klart skift i tone og sprog da vi følger en yngre generation, og selvom det er fortalt i 3. person var jeg fanget under hendes stykke. Selvom Victors barndom er den bedste del af bogen, efter min mening, er jeg også utrolig glad for Lauras ungdom.
Der er også utrolig tydelige skel mellem generationerne. Det bliver ikke sagt ligeud, men du kan se en stor forskel fra Sofías liv til Lauras liv og derefter til Marcos liv, og det er vildt hvor stor en forskel, der egentlig er mellem generationer. Jeg fandt det virkelig interessant for selvom jeg har læst andre slægtsromaner har jeg aldrig læst en hvor der er så tydelige skel.

 

Det var ikke kæmpe skænderier, men det var solstråler afløst af en enkelt hidsig tordenbyge, logren med halen efterfulgt af blottede hjørnetænder, hvor territoriet lige skulle markeres.

 
En anden ting jeg virkelig godt kan lide i Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke er, at vi har flere formater! Det er ikke bare en fortælling, vi får nogle brudstykker fra Elena, Victors mors, dagbog, vi får hele breve og vi får endda en internetartikel om Victor til sidst i bogen! Det er en anden måde at markere generationerne på, men det er også en fin adspredelse fra romanen. Jeg nød dagbogen, brevene og artiklen og skriftstilen ændrede sig endda drastisk! Jeg er imponeret.

Vittrup har formået at gøre hver eneste karakter unik. Du er ikke i tvivl om hvem der er hvem, de er uhyre realistiske og det forundrer mig. I forhold til at historien strækker sig over så lang tid forventer man mange karakterer – og det er der også – men du bytter ikke om på dem, for de er beskrevet så detaljeret at du kender hver eneste af dem.

Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke er opdelt i steder og årstal; Málaga 1954, Buenos Aires-provinsen 1926, Barcelona 1981 osv. Jeg frygtede at det ville føles abrupt, men det føltes egentlig meget naturligt. Det var en fin måde at lave en overgang på og selvom vi til tider sprang frem og tilbage i tiden var det ikke uoverskueligt. På det område er jeg meget imponeret.

Selvom det er en næsten 450 siders lang bog, er den egentlig længere i virkeligheden. Der er så meget historie på hver eneste side at, selvom den er hurtigt læst, føles det som om at du har læst en 1000 siders lang bog – selvom den ‘kun’ er 450 sider lang. Få forfattere har det talent, og Vittrup har det i den grad. Jeg har ingen anelse om hvordan han har proppet alt det ind på de sider!

Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke er i den grad en usædvanlig dansk roman. Den kunne lige så godt være skrevet af en latinamerikansk forfatter istedet for en dansk, for du tænker ikke videre over det. Du bliver transportet til Argentina, Spanien og en flod i Peru, du er ikke hjemme i kolde Danmark, du er ude at rejse! Jeg støder ikke tit på danske forfattere der kan få mig til at glemme at de er danske forfattere, for der er noget specielt genkendeligt ved dansk litteratur og for mig er Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke ikke dansk litteratur, det er snarere verdenslitteratur.

Til slut vil jeg lige begrunde hvor jeg har givet den 3.5 stjerner ud af 5 stjerner med de rosende ord. Det var hårdt at komme igennem begyndelsen og som sagt var jeg ikke imponeret før vi kom til Victors baggrund. Jeg kunne ikke læse i særlig lang tid af gangen, og jeg kan ikke finde ud af hvorvidt det er pga. mængden af informationer eller at jeg bare ikke blev fastholdt af historien. Der var på alle tidspunkter en distance mellem fortællingen og mig, jeg blev ikke som sådan påvirket af historien – selv ikke de sørgelige hændelser. For mig manglede der et eller andet, men jeg kan se potentialet og alt det gode i bogen. Jeg kan dog ikke se bort fra distancen og at jeg ikke havde problemer med at lægge den fra mig.

 

 

Konkurrencen

Jeg har været så heldig at få lov til, at give et eksemplar af bogen til en af mine søde læsere! Så i kan selv få fingrene i den fine bog. Alt i skal gøre er at følge bloggen, enten gennem bloglovin’ eller GFC, og kommentere nedenfor.
Jeg er altid på udkig efter nye bøger, så i er velkomne til at komme med en anbefaling i en kommentar.
– Vinderen bliver fundet d. 10 juni. Vinderen blev Bente Skou fra Trolderier.

 

 

Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke af Morten Vittrup. Udgives af Gyldendal idag, d. 27. maj. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. 443 sider. 3.5 ud af 5 stjerner. 

Skriv et svar

CommentLuv badge