Anne Franks dagbog, graphic novel, af Ari Folman og David Polonsky

*anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof

Anne Franks dagbog er stadig en vigtig bog den dag i dag, og de fleste ved i hvert fald hvem hun er. Jeg må indrømme at jeg endnu ikke har læst bogen selvom jeg har en engelsk version på reolen. Som dansklærer og læser er jeg dog altid på udkig efter bøger som jeg tror kan introducere et nyt publikum for bøgernes verden og jeg tror Anne Franks dagbog, graphic diary er perfekt til det. Forfatterne har forsøgt at holde sig tro mod hendes oprindelige skriverier og gengiver til tider hele sider. Uden tvivl en bog der anbefales.

Grafiske romaner er noget jeg først er blevet glad for som årene er gået og specielt de seneste par år har jeg fundet en kærlighed til dem. Det er dog langt fra alle jeg nyder, men denne var utrolig interessant. Den er illustreret hele vejen igennem som din traditonelle graphic novel, teksten er bare i store træk inspireret af eller taget direkte fra Anne Franks dagbog. Mit indtryk er derfor at den gengiver hendes historie for et nyt publikum og det kan jeg kun rose dem for. Folman blev også kontaktet af Anne Frank Fonds i Basel for at lave både en tegnefilm og denne ‘graphic diary’, så det er et projekt som i den grad er gennemarbejdet og opholder Anne Franks minde. Det er der ingen tvivl om.

Som nævnt har jeg stadig Anne Franks dagbog til gode og dette var derfor en helt ny læseoplevelse for mig. Jeg nød dog virkelig illustrationerne som jeg synes reflekterer historien umådelig godt. Farverne er afdæmpede og man kan tydeligt kende karaktererne fra hinanden undervejs. Der er også stor variation i layout og det bliver derfor aldrig en kedelig oplevelse. Teksten befinder sig enten i rubrikker, som tanke-/talebobler eller som hele dagbogssider.

Viagra og andre Viagra-piller kan forårsage alvorlige bivirkninger. Det kan også være et spørgsmål, at man har læst en dårlig artikel om bedsteapotek.com-produkt eller en medicinsk artikel.

Anne Frank var simpelthen så vis for sin alder og jeg har svært ved at tro på at hendes drøm om at blive udgivet ikke var blevet opfyldt uanset om hun overlevede krigen eller ej. Hun fandt sin skrivestil så tidligt og det er fantastisk at hendes far valgte at dele hendes skriverier med os efter hendes død. Jeg er blevet interesseret i at læse Anne Franks dagbog igen, og det lader til at det muligvis bliver et projekt herhjemme så vi læser den sammen. Denne grafiske version er dog et fint alternativ hvis det oprindelige værk synes for langt eller man har brug for en appetitvækker. Det er altid at foretrække at læse de oprindelige værker, men for nogle er det ikke muligt og så er det jo fantastisk at vi har grafiske versioner som denne til rådighed.

Anne Franks grafiske dagbog er en helt speciel læseoplevelse som klart kan anbefales og som jeg garanteret kommer til at bruge i min danskundervisning på den ene eller anden måde.




Anne Franks dagbog – graphic diary af Ari Folman og David Polonsky. Udgives af Lindhardt & Ringhof i dag, d. 20. september 2019. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel: Anne Frank’s Diary – the Graphic Adaptation. Orig. udgivet i 2017. 160 sider. 4 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

CommentLuv badge