Alt dette er sandt af Lygia Day Peñaflor

*Reklame* Anmeldereksemplar fra forlaget.

Alt dette er sandt tog de sociale medier med storm dengang den blev annonceret og udkom på det engelske marked. Jeg har ikke hørt meget om den siden, og det jeg har hørt har primært været negativt selvom den lød helt og aldeles fantastisk. Tag-linen lyder;

Fire YA-fans bliver venner med deres yndlingsforfatter, det næste, der sker, vil chokere dig.


Jeg havde virkelig også set frem til bogen og havde længe ventet bogen i posten, men da den ikke havde sagt mig det store efter 50 sider begyndte jeg at blive en smule nervøs. Da det fortsatte og egentlig blot blev værre endte det med at jeg så frem til at blive færdig med den. Det gjorde også at jeg læste den færdig i løbet af en enkelt dag udelukkende fordi jeg vidste, at det ville blive svært at samle den op og læse videre i den.

Alt dette er sandt bliver fortalt på flere forskellige måder. Forfatteren som omtales har skrevet en bog om de fire venner som vi får små bidder af hist og her, det er også det store omdrejningspunkt, og vi får artikler og interviews med de fire venner også. De uddrag vi får fra bogen er dog ikke de bedste, og jeg fandt det til tider svært at skelne mellem de forskellige karakterer i de forskellige interviews. Historien sagde mig som sådan heller ikke det store, selvom den ved første øjekast virkede som en bog lige for mig.

Jeg er ked af at det endte som det gjorde, for da sidste side var vendt blev det til 2 ud af 5 stjerner, som for mig er ‘eh’: den var ikke bare middelmådig, gennemsnitlig eller ikke noget specielt, eller havde sine problemer men det krævede en smule kamp at komme igennem de 428 sider. For ja, det er en ungdomsbog i contemporary, eller realistisk fiktion, -genren og det er en stor en af slagsen. Længden er for mig heller ikke helt forståelig, for den kunne nok godt være skrevet på mindre sider, for der var ingen grund til at historien gang på gang blev trukket ud.

Jeg er glad for at jeg nu er færdig med den, men jeg er nu også ked af at en af de bøger jeg havde set mest frem til i 2018 endte med at være en af de mest skuffende læseoplevelser. Det er en debut, så på sin vis burde man tilgive lidt af hvert, men jeg tror på sin vis at det er hendes skrivestil jeg har et problem med – selvom historien viste sig at være ret intetsigende. Jeg har nemlig netop læst hendes ‘efterord’ eller ‘tak’ som det er kaldt, og måden det er skrevet på irriterer mig grænseløst og jeg har på ingen måde lyst til at læse andet af hende. Jeg har set og læst et par anmeldelser hvor de kalder der bliver nævnt at man er engageret i historien mens man læser den, men at den ikke bliver ved en eller er en smule intetsigende bagefter. Personligt fandt jeg den ikke engagerende under læsningen, som jeg, som nævnt, bare gerne ville have overstået, men hey, den var ikke umulig at komme igennem.

Alt dette er sandt har uden tvivl sin målgruppe og læsere, men jeg har umiddelbart svært ved at se hvem jeg skulle anbefale den til, når den virkelig ikke har sagt mig det store og jeg har svært ved at finde andet positivt om den end ‘den var ikke umulig at komme igennem’.



Alt dette er sandt af Lygia Day Peñaflor. Udgivet af CarlsenPuls i juni 2018. Modtaget til anmeldelse fra forlaget. Orig. titel; All of This is True. Orig. udgivet i maj 2018. 428 sider. 2 ud af 5 stjerner.

Skriv et svar

CommentLuv badge