Året der gik, 2018

*Reklame* Jeg omtaler events som jeg var inviteret til fra forlag og arrangører.

Januar
Anmeldereksemplar fra forlaget


Årets første måned var forunderlig begivenhedsrig og en fantastisk start på året. D. 4. januar tog jeg min eksamen som engelsk yngste lærer og bestod med et fint 10-tal! D. 8. januar begyndte jeg på mit andet praktikforløb. I begyndelsen af januar var jeg også et smut forbi København til forfattersalon hos Leonora Christina Skov som blev afholdt i Leonora og Annettes lejlighed. Det var en super hyggelig aften i selskab med en masse andre bloggere. I januar opnåede jeg også et af mine mål for året som var at få et job!

Februar

Februar stod på opgaveskrivning i vinterferien, svendegilde for kæresten – som i slutningen af måneden blev til en ekskæreste – og aflevering af praktikopgave. Jeg havde ingen anelse om at begyndelsen af 2018 ville bringe så store ændringer med sig, men det gjorde de altså.

Marts
Anmeldereksemplarer og gaver


Som følge af bruddet med min ekskæreste flyttede jeg hjem igen, selvom jeg primært opholdte mig i min bedstevens lejlighed. Flytningen gjorde også at jeg ikke kunne fortsætte med det job jeg havde fået, i det mindste var det bare en afløser-tjans og ikke noget fast. I marts fyldte jeg også 21, bestod min praktikeksamen – sammen med min bedsteven – hvor vi fik 10. Dagen efter eksamen skulle jeg holde et oplæg på Hovedbiblioteket om det at være bogblogger, eller blogger generelt, for en 7.klasse som går på en skrivelinje her i byen. De var så interesserede og det var rart at have en klasse være så interesseret i hvad jeg havde at sige. I påskeferien skulle min bedsteven dog på ferie, så jeg var hjemme ved min far hele ugen hvor jeg deltog i TBR-tackling – et læsemaraton afholdt af Josefine May og Rikke Reads.

April

I april fandt jeg sammen med min søde kæreste, som indtil da havde været min bedste ven og roomie. Selvom det gik en smule hurtigt er vi stadig glade og nyder at bo sammen.

Maj

Vi var inviteret til forpremiere på Skytsenglen i Aarhus, så vi lånte min fars bil og hyggede os hele dagen deroppe. Vi så filmen som det første, var forbi Botanisk Have for at læse ved vandet, smuttede på Street Food for at få en bid mad, forbi gågaden og tilbage til Botanisk Have for at læse lidt mere inden vi skulle hjem. Det var en helt fantastisk dag!

I maj fyldte kæresten dog også 24, så vi holdte fødselsdag for ham hjemme ved hans forældre hvor hans bedsteforældre kom forbi og vi skrev på vores synopser til engelsk ældste eksamen det meste af måneden også.

Juni

I juni havde vi hver især en eksamen som engelsk ældste lærere som vi begge bestod! Jeg kom igennem med et flot 12-tal og jeg er officielt færdig engelsklærer fra indskoling til udskoling. I juni var jeg også til jobsamtale (min første officielle jobsamtale siden jeg fyldte 18) og jeg fik jobbet!

Juli
Red Clocks er en gave fra Plusbog, Hvad skoven skjuler er en gave fra forlaget


D. 2. juli havde jeg min første vagt i Bog og idé hvor jeg stadig arbejder. Jeg er så glad for at få lov til at arbejde med bøger! I juli afholdte kæresten og jeg også vores første læsemaraton sammen; O.W.L.s som oprindeligt blev afholdt i april men som vi intet kendte til før juni.

August


August bragte starten på 5. semester på læreruddannelsen, sygdom – jeg var inde og ude af sygehuset i den første uge – og en forfærdelig læsetørke som tog mig en del tid at komme ud af. I august købte vi også vores første møbel sammen, vi fik flyttet mit skrivebord op i lejligheden og jeg fik købt en ny stol til mit skrivebord – som jeg stadig knuselsker. Jeg fik også købt en taske jeg har sukket over i al for lang tid, nemlig Fjällrävens totepack. Så anvendelig til alt! Jeg var også forbi Hovedbiblioteket til et Silent Reading Party som jeg virkelig håber de gentager næste sommer. Måneden ud deltog vi også i N.E.W.T.s – endnu et læsemaraton som ikke gik nær så godt som det første.

September
Indgang sponsoreret af Fantasy Festivalen selv


I september var kæresten og jeg til Fantasy Festival på Hovedbiblioteket som var en helt og aldeles fantastisk weekend. Det var så hyggeligt at dele oplevelsen med ham, for han er mindst lige så glad for fantasy som jeg er, hvis ikke gladere og han har bestemt at han skal med næste år også. I september købte vi også iPads samt havde en dejlig dag i Odense med bogindkøb og date på Jensens da jeg skulle forbi sygehuset til undersøgelse.

Emojiathon fandt også sted i september, og jeg forsøgte at se hvor langt jeg kunne komme med deres book bingo!

Oktober
Anmeldereksemplarer fra forlagene


I oktober afholdte vi endnu et læsemaraton. Charms extra credit fandt sted i uge 41 men vi afholdte det selv i uge 42 da han var på tur i uge 41 og jeg havde flere lægeaftaler. Det gik forrygende og vi fik læst en bog til hver eneste udfordring.

Gaver og anmeldereksemplarer fra forlagene


I uge 42 fandt Dewey’s 24 hour read-a-thon også sted som kæresten deltog i for første gang, og det kunne uden tvivl være gået bedre for mit vedkommende, men vi fik da læst en del!

November

I november begyndte jeg at hækle igen og vi så The Crimes of Grindelwald i biografen.

December
Anmeldereksemplarer og gaver fra forlagene og Plusbog


I december stod den på scanning i Kolding, jul hjemme ved min far, juleaften med kæresten d. 27. på Jensens, Mama’s med Bog og idé pigerne, frokost med familien her på falderebet og så deltog kæresten og jeg i Christmas at Hogwarts læsemaratonet som varede fra d. 17-26.



Alt i alt et fantastisk år som bragte en del ændringer jeg på ingen måde havde set komme.

One Reply to “Året der gik, 2018”

  1. Hold da op – sikke et begivenhedsrigt år! :O
    Men sikke mange dejlige ting du har oplevet/opnået 🙂

    Jeg håber, at dit 2019 bliver mindst lige så godt!

Skriv et svar

CommentLuv badge